Vi er en del af naturen... og naturen er en del af os.
Inviter nysgerrigheden med på tur og bliv mere bevidst. Måske oplever du at udsigten kan give dig indsigt og indsigten kan give dig udsigt.
Måske du også har lyst til at genfinde eller søge tilbage til det naturlige, simple og autentiske?
​
Tilbage til noget ægte, livsbekræftende og meningsfuldt.
Jeg er for længst "hoppet af toget" med al den info der bedøver min hjerne og fjerner mig som menneske længere og længere væk fra mig selv, hvor det ydre fortæller mig hvordan jeg skal være, hvad jeg skal gøre, tænke og føle.
Jeg vil tilbage til det naturlige... det naturlige i mit indre og i mit ydre. Jeg vil være nysgerrig på mig og mine følelser som fører til mine handlinger.
Jeg vil blive mere bevidst omkring hvad der foregår i mig og bruge den bevidsthed til at handle og gøre ting, der for mig er mere favnende i forhold til mig selv og andre.... jeg vil tage ansvar. Bevidsthed skaber grobund for handling og ansvarlighed. Vil jeg blive i det jeg er i eller vil jeg noget andet.
​​
Mit mantra de senere år er blevet til 'keep it simple' eller 'kiss it simple'. Hjælp dig selv på kærligste vis og undgå at gøre det kompliceret og sværere end det behøver at være.
​​
Du behøver ikke at tænke og tale så meget her, men giver dig hen til at være i og med naturen og ser så hvad der sker. Måske er der noget symbolsk eller noget spejling der pludselig opstår. Måske din krop får lyst til at gøre et eller andet aktivt eller der opstår fornemmelser og følelser i dit indre og ydre naturlige rum.
​​
Derfor er naturterapi så givende på alle tænkelige måder ift. at skabe bevidsthed omkring ens egen situation. Det er roligt, der er tid, spejling og symboler, det er kærligt og nænsomt og foregår i den enkeltes helt eget tempo.
Hensigten er ikke at nå et resultat, men at skabe bevidsthed. For når vi først har bevidsthed, så har vi et valg. Et valg til at foretage de handlinger der er nødvendige og som taler til vores ansvarlighed.
​​
Forskellen mellem terapi indendørs og naturterapi er netop at vi flytter terapien ud fra "det lille rum" med de 4 vægge og ud til mere åbne vidder, hvor der er plads og rum og ikke mindst alverdens muligheder i det autentiske og naturlige rum vi alle sammen kommer fra.
​
​
🌲
​
​
Nedenstående citater er fra 'GRØN TERAPI - en bog om naturbaseret psykoterapi' og 'TILBAGE TIL NATUREN - en bog om naturterapi'. 2 ud af mange bøger fra mit uddannelses-pensum til Naturterapeut.
​
"Det, der foregår inde i mig, ligner eller er tilsvarende det, der foregår udenfor mig. Hvis det er mig der skaber min egen virkelighed, hvordan ser min indre virkeligheds natur så ud? Hvordan ser mit indre landskab så ud? Hvordan ser min jord ud og mit indre hav så ud?
Hvis vi har en ligegyldighed over for vores indre landskab, så bliver vi syge og så skal vi igennem en masse kemisk bøvl for at blive raske."
​
"Vores bevidsthed er det, der oplyser os og gør det muligt for os at forstå den virkelighed, vi lever i. At 'se noget i et nyt lys'."
​
"En måde, hvorpå jeg er i øjenhøjde med min egen væren og med selve naturens værens-sfære"
​
"Mennesket er uadskilleligt sammenvævet med resten af biosfæren i hvert eneste aspekt af det fysiske og energetiske.
Det er os selv, vi forurener, vi er jorden, vi er universet, og vi bestemmer, om det, vi udvinder af de tilgængelige naturressourcer, som er fuldstændigt afgørende for hele vores livskvalitet og vores udviklingsmuligheder, også skal være det, som saver den gren over, vi sidder på eller om det skal være det, som styrker selve livets træ."
​
"Naturen er det eneste LIVSGRUNDLAG vi har"